Kikærtebowl med feta, grønkål og avocado

Mættende bowl med kikærter, feta, grønkål og avocado

En bowl er nem mad og kan bestå af, hvad køleskabet ligger gemmer. I stedet for kød, kan man bruge kikærter, der er en god proteinkilde. Her er kikærterne flankeret af grønkål, med feta og soltørrede tomater og en pesto over. Desuden en halv avocado, der er fuld af sunde fedtstoffer og kostfibre, der mætter og styrker fordøjelsen.

Kikærtebowl’en kan bruges til frokost eller aftensmad og kan tages med på farten i en box. Skal bowl’en ikke spises nu, husk da at give avocadoen lidt citronsaft, så den ikke bliver brun

Frokostbowl med kikærter, feta, grønkål og avocado

Ingredienser 2 personer

  • 1 ds. Kikærter
  • ½ tsk. Delikatesse paprika
  • ½ tsk. Stærk paprika
  • ½ tsk. Røget paprika
  • ½ tsk. Hvidløgspulver
  • ½ tsk. Salt
  • 1 spsk. Olie
  • 120 gr. Hjertesalat
  • 80 gr. Grønkål
  • 40 gr. Soltørrede tomater i olie
  • 60 gr. Feta
  • 1 stk.  Avocado
  • 1 spsk. Olie fra soltørrede tomater
  • 3 spsk. Pesto

Sådan gør du

Kikærterne hældes i et dørslag og skylles godt. Drypper helt af og kommes i en plasticpose. Krydderierne og olien kommes i en skål og røres sammen. Hældes ned til kikærterne og fordeles godt. Kikærterne spredes ud på en bageplade med bagepapir og bages ved 180°C i 15 minutter.

Hjertesalat lægges i bunden af skålen. Grønkålen ribbes og plukkes i mindre stykker. Vendes i en skål med 1 spsk. olie fra de soltørrede tomater. En god Feta skæres i tern og lægges på grøntkålen sammen med de soltørrede tomater. Avocadoen skæres i skiver og lægges ved, forude kikærterne. Serveres med Pesto

Der kan bruges en god købt Pesto, men du kan også selv lave den. Se opskrift her.

 

Velbekomme!

Indlæg oprettet 72

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen