Æggewraps med tun og peberfrugt
Æggewraps er et sundt og mættende måltid både til morgenmad og frokost. Du kan lave dem med lige præcis det fyld, du ønsker og smøre dem med det, du synes passer bedst sammen.
Til at smøre æggewraps’ene med bruger jeg flødeost med eller uden urter, Chilimayo, Aioli, Pesto eller avocadomos. Denne æggewrap med tun er smurt med Chilimayo, der giver god smag til den lidt mere neutrale tun. Du kan vælge at bruge både grønne, gule og røde peberfrugter. Lever du på få kulhydrater, skal du vælge mest grønne eller gule og kun lidt af de røde, der har det største kulhydratindhold.
Serveres med lidt gnavegrønt, eksempelvis agurkestave, blomkålsbuketter eller grøntsagsrester fra dagen før, sammen med lidt Aioli, Pesto eller avocadomos.
Se også æggewraps med ferskrøget laks HER

Ingredienser
- 1 stk. Æggewrap, se opskrift HER
- 30 gr. Chilimayo
- 50 gr. Tun i olie
- 30 gr. Peberfrugt, grøn/gul/rød
- 15 gr. Agurk
- 10 gr. Gulerod
- Evt. spinatblade
Vælg økologiske råvarer
Sådan gør du
Æggewrap’en smøres med Chilimayo eller Pesto, Aioli eller flødeost. Læg tunen på sammen med peberfrugt i strimler, agurk og gulerod. Du kan evt. også bruge lidt ruccola eller spinatblade, hvis du ønsker den mere “grøn”
Spises med gnavegrønt og dyp, hvis du ønsker den mere mættende
Velbekomme
En æggewrap med tun og grønt indeholder 364 kcal – 22 gr. protein, 3,1 gr. kulhydrat, 30 gr. fedt.