Tzatziki

Ingredienser 4 personer

  • 1 agurk
  • 2 dl. Græsk Yoghurt 10 % (eller 2 %)
  • 2 fed Hvidløg
  • 1 spsk. Citronsaft
  • 4 stilke Frisk Mynte
  • Flagesalt og friskkværnet hvid peber
  • Lidt god olivenolie

Vælg økologiske råvarer

Sådan gør du

Skær agurken igennem på langs. Skrab kernerne ud med en teske. Skær hver halvdel igennem igen. Herefter skæres de fire agurkestykker i skiver.

Vælg gerne en fed Græsk Yoghurt 10 %, men 2 % kan også bruges. Pres hvidløgsfeddene ned i yoghurten, kom citronsaft i og krydr med flagesalt og friskkværnet hvid peber. Hak mynten fint, brug også gerne stilkene, der giver god smag. Kom agurkeskiverne og den friskhakkede mynte i dressingen. Gem lidt til pynt.  Sæt tzatzikien på køl og lad den trække, gerne natten over, så smagene kan udvikle sig. Kom en smule god olivenolie over lige inden servering.

Velbekomme!

Pr. 100 gr. 62 kcal – 3,5 gr. protein, 2,8 gr. kulhydrat, 4 gr. fedt.

En frisk og skøn tzatziki, der er nem at lave og især er god til græske retter. Men tzatziki er stort set også god til alt grillet kød, frikadeller og sandwich. Brug den også som dressing til salater, hvor den virkelig smager af noget og til grøntsagsdip. Jeg bruger også tzatziki i tortillas, hvor jeg synes den virkelig gør det lille ekstra, som gør tortilla’en skøn.

 

Indlæg oprettet 72

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen