Scrambled eggs og bacon

Scrambled eggs og bacon

Scrambled egg og bacon er en helt klassisk morgenmad, der smager godt og mætter fint. Den kan spises varm eller kold og egner sig derfor også til at tage med på job til frokost. Kan også laves aftenen i forvejen, hvis det skal gå stærkt om morgenen.

Du kan bytte agurkerne ud med andet gnavegrønt, hvis du ønsker det. Aioli kan du udskifte med Chilimayo eller pesto. Se opskrift på pesto HER.

Ingredienser 1 person

  • 2 Æg
  • 5 gr. Smør til stegning
  • 2 sk. Bacon
  • 75 gr. Agurk
  • 15 gr. Aioli
  • Flagesalt og friskkværnet peber

Vælg økologiske råvarer

Sådan gør du

Steg bacon til det er sprødt og læg det op på køkkenrulle, der kan tage overskydende fedt.

Skær agurken i stave og anret på tallerkenen med Aioli til at dyppe i. Du kan købe en god Aioli, som Eriks Aioli med lime eller lave den selv. HER finder du en rigtig god opskrift, der er nem at lave.

Æggene piskes sammen med en gaffel, lidt salt og peber. Smelt smør på en pande (må ikke blive brunt), skrue ned til medium varme og kom æggemassen på. Vend hurtigt æggemassen sammen ved at skrabe med en palet fra bunden. Tag den af, mens den stadig er lidt fugtig. Der er intet mere kedeligt, end en helt tør æggemasse.

Anret scrambled egg og bacon på tallerkenen. Drys lidt grønt over din scrambled egg, eksempelvis persille, purløg eller hvad du lige har.

Velbekomme!

I denne portion scrambled egg og bacon får du 382 kcal – 18 gr. protein, 2,7 gr. kulhydrat og 33 gr. fedt.

Indlæg oprettet 72

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen