Persillepesto

Ingredienser

  • 75 gr. Persille
  • 1 fed Hvidløg
  • 2 – 2,5 dl. Olivenolie
  • 40 gr. Mandler
  • 40 gr. Parmesanost
  • 1/2 Citron, skal og saft
  • 1/4 tsk. Flagesalt

Vælg økologiske råvarer

Sådan gør du

Mandlerne snittes og ristes af på en tør pande ved medium varme i et par minutter. Hold godt øje med panden, lige pludselig går det hurtigt, ved jeg af egen erfaring. Lad dem køle lidt af.

Skyl persillen og kom den i blenderen sammen med saft og revet skal af den halve citron. Tilsæt olien, men hold 1/2 dl. tilbage til senere at justere konsistensen med. Blend til ensartet masse.

Skær parmesanosten i mindre stykker, så de er nemmere at blende. Kom parmasanosten i blenderen sammen med mandler, hvidløg og salt. Blend igen til passende konsistens. Man må godt kunne se parmesanosten og mandlerne deri. Suppler med det sidste olie, hvis det er nødvendigt. Smag persillepestoen til og hæld den på et skoldet glas med låg. Kan opbevares i køleskabet op til en uge.

Velbekomme!

Persillepesto indeholder pr. 100 gr. 609 kcal. – 6,1 gr. protein, 1,9 gr. kulhydrat, 65 gr. fedt. 

Persillepesto er lækkert tilbehør

Persillepestoen er kalorietæt, men bruges jo kun i begrænsede mængder. Til gengæld er den lav på kulhydrat og har den gode sunde olivenolie. En god olivenolie er vigtigt. Her skal du gå efter kvaliteten mere end prisen. Det betaler sig.

Denne persillepesto har en frisk smag af citron og mandlerne giver lidt crunch. Persillepesto er fremragende til fisk samt kogte eller grillede grøntsager. Også lækker som dip til grøntsagsstave og fin på Tapasbordet. Du kan erstatte persillepesto med basilikumpesto, hvis du vil have en anden smag. Se opskrift på basilikumpesto HER.

PS. Persille er et superfood, der bidrager både til sundheden og skønheden.

Med de store mængder folinsyre, der er i persille, bidrager den til at afgifte kroppen. Den indeholder jern og C-vitamin, der giver huden et foryngelsesboost. Persille indeholder desuden kalium, som er et vigtigt mineral for blodtryk og nervesystem. Kalium hjælper også muskler og hjerte med at fungere.

Indlæg oprettet 72

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen