En skøn oase midt i Aarhus

Lille fransk hotel i hjertet af Aarhus

Midt i Aarhus lige bag Åen ligger Fredenstorv. Blandt kedelige bygninger ser man et hus i en lilla farve med et lille skilt og en port. Ikke noget særligt udefra. MEN når man kommer gennem porten, åbenbarer der sig en smuk oase og et lille fransk hotel, der oser af charme og atmosfære. Jeg listede mig gennem porten og kunne ikke dy mig for at tage nogle billeder og dele med Jer. Der er så smukt og man ønsker bare at indlogere sig her og sidde i gårdhaven og føle sig frankofil. Mens dagens sidste stråler sendte lys ned over de små caféborde, kunne man høre en stille rislen fra springvandet og ellers var der bare helt ro. Altså midt i Aarhus!

Fransk interiør

Hjemme igen tjekkede jeg deres hjemmeside ud. Her kunne man se både værelser og stuer med det lækreste franske interiør. Værelserne har himmelsenge med bløde puder, søvnige lamper og gamle malede klædeskabe. På badeværelset er der badekar på løvefødder og tykke hotelhåndklæder. I opholdsrummene er der franske plakater på væggene, små caféborde, bløde sofaer og gamle franske lysekroner.

En hoteloplevelse udover det sædvanlige 

Fra sjællandske venner, der har boet på hotellet, har jeg ladet mig fortælle, at opholdet på Hotel Villa Provence var en oplevelse ud over det sædvanlige. Stemningen, servicen, morgenmaden og den helt centrale beliggenhed midt i Aarhus, var så skøn at de vil indlogere sig her igen, næste gang de kommer til Aarhus. Selv bor jeg jo i området, så det bliver nok ikke mig, der får oplevelsen af et ophold her.

Ikke reklame. 

Indlæg oprettet 72

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen