En hyldest til ægget

Derfor bør du spise æg om morgenen..

Fordelene er mange ved at spise æg til morgenmad. Æg er en af de mest nærende fødevarer, der gør det nemt at tabe sig, giver smuk hud, hår og negle, styrker tænder og skelet, forbedrer immunforsvaret, modvirker depression, hjælper på koncentration og hukommelse samt gør os glade

Det er international æggedag i dag og det inspirerer mig til denne hyldest til ægget. Jeg er fan af æg og specielt til morgenmad, hvor jeg får 2 æg hver morgen, enten som blødkogt, hårdkogt, scrambled eggs eller omelet.

Min omelet i dag er næsten plain, blot pisket sammen af 2 æg, stegt i smør og lagt sammen med ost imellem. Hertil nogle skiver Carpaccio, rå blomkål og en Chili Aioli. Det er jo lørdag og der hygges lidt ekstra. Derfor tog jeg mig også lige en lille Græsk Yoghurt med blåbær, hakkede mandler og 10 gr. hakket mørk chokolade 72 %. En god kop kaffe til og jeg er nærmest lykkelig 🙂

På den anden side af bordet, blev der valgt 2 spejlæg med lidt revet ost på toppen. Heller ikke værst. Det bliver en god dag!

 

Æg gør det nemt at tabe sig

Æg er den perfekte start på dagen og studier viser, at dem, der spiser æg til morgenmad, generelt indtager færre kalorier i løbet af dagen, and andre og dermed opnår et vægttab. Det har hjulpet mig i mit vægttab, da morgenæg mætter så godt, at jeg ikke får lyst til at småspise eller snacke. Hvis jeg af en eller anden grund ikke spiser æg om morgenen, er det helt sikkert, at jeg bliver sulten i utide og dermed får flere kalorier på en dag, end når jeg spiser æg.

Æg indeholder Folat, der er nødvendigt for stofskiftet og er rige på proteiner, der er med til at holde blodsukkeret stabilt, hvilket påvirker vægttabet positivt. Vigtigt for vægttabet er også at æg kun indeholder 75 kalorier pr. stk. Det betyder, at man kan få meget mæthed, for kun 150 kalorier, når man får 2 æg til morgenmad.

Ønsker du at tabe dig, tilbyder jeg vægttabsforløb med kropscanning og vejning samt 1:1 sparring. Se mere HER.

Smuk hud, hår og negle

Æg har meget vitamin B2, B12 og Omega 3 fedtsyrer, der giver flottere og stærkere hår, hud og negle. Mangel på disse vitaminer, kan ses både på hudens udseende og farve.

Styrker immunforsvaret, koncentration og hukommelse

Æg indeholder også D-vitamin, som vi får om sommeren gennem solens stråler. Men om vinteren er det svært at få D-vitamin nok og derfor er det godt at spise æg. D-vitaminerne skal vi bruge til at udnytte den kalk, vi får gennem kosten. Uden D-vitamin udnytter vi ikke kalken, der blot går lige gennem os og ud i den anden ende. D-vitaminerne styrker vores tænder og skelet, styrker immunforsvaret og modvirke depression. Æg indeholder serotin, der gør os glade i låget, hjælper på koncentrationen og med cholin, der styrker hukommelsen.

Få en god dag på job og i skole

Når du starter dagen med æg i stedet for kulhydrater, vil det påvirke din dag på jobbet eller i skolen. At komme glad afsted er jo en god start på dagen og med bedre koncentration og hukommelse, vil opgaverne glide lettere. Med et stabilt blodsukker, går man ikke sukkerkold og får lyst til at spise, næsten inden man er kommet i gang.

Med denne hyldest til ægget, vil jeg takke hønsene for deres fantastiske evner, samt opfordre alle til at starte dagen godt med et æg eller to. Du kan se inspiration til morgenmaden HER. Du kan også se opskriften på sunde æggewraps, der er gode til madpakken, med lige netop det fyld, du bedst kan lide.

 

Indlæg oprettet 72

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen