Creme Fraiche dressing med dild
En dejlig frisk dressing, der egner sig virkelig godt til alt med fisk. Den kan bruges til salat med fisk, eller som en kold sauce til både fisk og kød.
Creme Fraiche dressingen er lavet med Creme Fraiche 38 % og mayonnaise. Det giver en cremet og velsmagende dressing, der også giver god mæthed. Ofte når man får salat, får man ikke det fedtstof, der skal til, for at man føler sig godt mæt. Derfor foretrækker jeg selv denne version og måske i en mindre mængde end en mere mager udgave, der har mindre smag. Det giver ofte de samme kalorier.
Denne Dressing er lavet med dild og du kan tilføje lige den mængde, du synes er passende. Du kan også vælge at bruge hvidløg, purløg eller andre krydderurter.

Ingredienser 2 personer
- 50 gr. Ægte mayonnaise (ikke ligt version)
- 50 gr. Creme Fraiche 38 %
- 1 tsk. Citronsaft
- 1 bdt. Frisk Dild
- Vælg økologiske råvarer
Sådan gør du
Rør mayonnaisen lind, tilsæt Creme Fraiche og en tsk. citronsaft. Rør dressingen glat.
Smag til med en smule salt og peber. Er den for syrlig, kan du tilføje et par dråber Fiber sirup eller honning.
Klip dild’en fint og rør i dressingen
Velbekomme!
Pr. portion får du 271 kcal – 1 gr. protein, 1,3 gr. kulhydrat, 29 gr. fedt.
En tanke om “Dilddressing på Creme Fraiche”