Sund og cremet greenie
Avocado gør denne greenie cremet og lækker. Den indeholder også mynte, der giver en frisk og dejlig smag. Spinat er hovedingrediens sammen med mandeldrik. Spinat er super sundt og fyldt med gode næringsstoffer, vitaminer, mineraler og antioxidanter. Spinat er antiinflammatorisk og desuden lav på kalorier. En rigtig SuperFood.
Avocado er også en Superfood. Udover den gode smag og cremede konsistens, mætter den godt. Avocado er ligeledes antiinflammatorisk på grund af indholdet af de gode Omega-3 fedtsyrer. Den hjælper desuden på optagelsen af næringsstoffer og kan også medvirke til at sænke kolesterolniveauet.
Mynte, giver den dejlige friske smag. Den er god for fordøjelsen samt styrker lever og tarme.
Normalt er jeg ikke fortaler for, at man drikker sine kalorier eller sine grøntsager i stedet for at tygge dem. Men som en afveksling, er en greenie rigtig godt. Du får en god del af dine daglige 600 gr. grøntsager og dermed også vitaminer og mineraler. Selv nyder jeg den indimellem som morgenmad, hvis jeg ikke er sulten, men er nødt til at have noget, inden jeg skal ud af døren. Så undgår jeg at bliver sulten og fristet op ad dagen og dermed sparer jeg unødige kalorier. En greenie kan også være god som mellemmåltid.
Jeg tilsætter proteinpulver med chokolade. Dels giver det en dejlig smag og sikrer, at jeg får de proteiner jeg skal have, for at holde mine muskler/muskelvæv intakt. Proteinpulveret indeholder aminosyrer, der er kroppens byggeklodser. Jeg bruger kun proteinpulver i mine greenies. Jeg er nemlig tilhænger af, at man får sit daglige proteinindtag fra kosten, så som kød, fisk, fjerkræ og æg.
Den sunde greenie er udelukkende baseret på grøntsager, der holder dit blodsukker stabilt.
Ingredienser 1 person
- 2 dl. Mandeldrik
- 2 dl. Koldt vand
- 200 gr. Helbladet spinat, løsfrosset
- 1/2 Avocado
- 20 gr. Chokolade proteinpulver
- 10 gr. Mynteblade
- Vælg økologiske råvarer
Sådan gør du
Kom alle ingredienserne til i en blender (gerne I rækkefølge som i ingredienslisten) og blend 2-3 minutter. Har din blender en smoothie-funktion, kan du bruge den.
Hæld din sunde greenie med avocado og mynte op i et glas og nyd den, mens den er kold.
Du kan også hælde den i et stort shake-krus med låg og tage din greenie med på farten eller job. Ryst den godt sammen, inden den drikkes.
Den kan også tilberedes i en Foodprocesser og spises i en dyb tallerken med forskellige toppings. For at få en tykkere spisevenlig konsistens, reduceres mængden af vand.
Velbekomme!
Denne greenie med avocado og mynte giver dig 340 kcal – 25 gr. protein, 15 gr. kulhydrat, 20 gr. fedt.